Stubbekøbing Badmintonklub
– en forening med historie
Stubbekøbing badmintonklub er en af landets ældste badmintonklubber, faktisk den ældste udenfor københavnsområdet. Klubben blev grundlagt i 1929, så klubben har passeret de 75 år. I anledning af klubbens 75 års jubilæum i 2004 havde klubben den ære at have fornemt besøg af Camilla Martin og Verdensmestrene fra 2003 Jonas Rasmussen og Lars Påske i Stubbekøbing hallen, Stubbekøbing badmintonklubs hjemmebane.
På billedet ses den gamle badmintonhal i Stubbekøbing. Hallen blev bygget i 1935
og rummede én badmintonbane. Hallen var placeret på Gl. landevej 1, hvor den nuværende hal ligger. Yderligere information om klubbens historie kan fås i Stubbekøbing hallens cafeteria, hvor der hænger udklip, billeder og pokaler, som fortæller mere om klubbens historie.
STBK fejrede i efteråret 2019, 90 år, med en stor klubfest for nuværende og tidligere medlemmer, partnere og andre interessenter. Vi er allerede begyndt at glæde os til 100 års fødselsdagen.